Windows server- og trendspecialist

Windows server- og trendspecialist – få en rolle med både drift og udvikling
 

Lad os få det frem. Her skiller vi os ud

  • Du er virkelig med til at skabe noget, for ambitionerne og evnerne er der – vi investerer løbende og massivt i det største offentlige enterprise- og cloudmiljø i Danmark.

     
  • Du kan både være et IT-fyrtårn og have tid til fritid, for du arbejder 37 timer om ugen, inkl. frokost. I alt.

     
  • Du bliver en del af et agilt opgavefællesskab, hvor du aldrig bliver færdig med at lære, og du kan skifte retning, når nye områder fanger din interesse.

Citat

”Jeg har dygtige kolleger. De formår at løfte deres opgaver. Det gode er, at vi alle sammen er engagerede og går efter, det skal køre for alle. Der er fokus på mulighederne”

Jakob
SCCM/SCOM-specialist

Drift vores servermiljø, og udvikl det – bl.a. gennem automatisering

Du monitorerer hele vores Windows servermiljø, og du sørger for, det fungerer – både hardwaren og de virtuelle miljøer, vi har i VMware.

Udviklingen kan fylde mere eller mindre, og den indebærer, at du opdaterer vores on premise-infrastruktur og hardware sammen med dine serverkolleger. Fremtiden byder på infrastructure as code, for vi vil gerne automatisere så meget som muligt.

Du og dine serverkolleger deler serverområdet imellem jer. Det betyder, at du kan planlægge opgaverne selv, og så vender vi dit workload på vores daglige standups. Det giver dig en stor fleksibilitet. Vi arbejder som et team, så dine kolleger kan selvfølgelig tage over, når du har brug for det.

Erfaring med Windows servere

  • Du får en rolle, hvor du kommer til at udvikle dig med organisationen – om et par år er du også cloudspecialist. Derfor er det vigtigt, at du aldrig er færdig med at lære.

     
  • Du har mindst 2-3 års erfaring med drift af Windows servere

     
  • Du har erfaring med backup, storage, VMware og hardware og med fordel også antivirus (Trend)

     
  • Du bliver aldrig færdig med at lære – til gengæld får du kolleger, som du lærer af hver dag – ligesom de lærer af dig.

 

Nysgerrig? Vi giver kaffe. Skriv til Sara Kallestrup på 4167 8243.

Citat

”Uanset om du har 1 måned eller 25 års erfaring, får du masser af ansvar, for vi bliver gang på gang bekræftet i, at det er en god idé”

Peder
Linuxspecialist

Hvad vil du fokusere på?

Du kommer til at udvikle dig.

Vi har en 3-sporet tilgang, der virker:

  • Du kommer på kurser, der interesserer dig.

     
  • Når du er tilbage fra kurset, får du opgaver, hvor du bruger, hvad du har lært.

     
  • Og så er dygtige kolleger og eksterne konsulenter klar til at sidemandsoplære dig. Vi er gode til sidemandsoplæring.

Tid til fordybelse

Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi sætter en ære i at have tid til at gøre tingene ordentligt. Vi arbejder agilt (SAFe). Sammen beslutter vi, hvordan vi drifter vores enterprise og cloud-setup, udvikler nye løsninger og gør hinanden bedre.

 

Nysgerrig? Vi giver kaffe. Skriv til Sara Kallestrup på 4167 8243.

Citat

”Jeg stod og skulle vælge mit næste skridt og havde et par muligheder på hånden. Jeg elsker at arbejde, men jeg ville have tid til de andre ting i livet, og det får man virkelig her”

Mika
Scrum Master

Bliv en del af holdet

Det skal også være sjovt, når vi ikke arbejder. Derfor har vi forskellige klubber og faste indslag, som du er velkommen til at deltage i.

Fotoklubben har været på Island og Færøerne. Den månedlige fredagsbar er velbesøgt på tværs af Koncern IT, og til vores gameraftener skyder vi på hinanden i timer ad gangen.

 

Nysgerrig? Vi giver kaffe. Skriv til Sara Kallestrup på 4167 8243.

Når du starter i Koncern IT

Når du starter i Koncern IT, får du mere end 450 dygtige, ambitiøse og nørdede kolleger, som hver dag digitaliserer Københavns Kommune og sørger for, vores 45.000 kolleger har IT, der spiller.

I Infrastruktur og Cloud er vi ca. 80 kolleger, som udvikler og drifter kommunens infrastruktur – både on premise og i skyen. I cloud-teamet får du 8 kolleger. Vi kommer til at gå fuld cloud, så du er med til at definere, hvordan vi gør vores Azure-platform til Danmarks største og bedste.

Har du lyst til en kop kaffe?

At søge et job er ofte alt for besværlig. Derfor dropper vi ansøgningen og inviterer på kaffe i stedet – og så tager vi den derfra.

Ring eller send en SMS til rekrutteringskonsulent Sara Kallestrup på 4167 8243 eller send en mail. Så sætter vi et møde op, hvor du kan møde en af dine kommende kolleger. 

Du kan blive lidt klogere på Koncern IT her https://koncernit.kk.dk/

Eller du kan uploade dit CV her

Ansøgningsfrist d. 05.12.2023